Af  tidl. best.medlem prof. Per Møller

Siden er skrevet i 00'erne og forklarer vandanalysens tal for farve, turbiditet, pH og nitrat.

Farve

Den første rubrik i analyseskemaet handler om vandets udseende - eller nærmere sagt farve. Farven måles i Pt/l. Denne lidt besynderlige enhed stammer helt tilbage fra 1892, hvor den Dr A Hazen første gang beskrev en metode i American Chemical Journal. Metoden bygger i sin enkelthed på, at en vandprøve sammenlignes med en opløsning bestående af platin/cobolt salte, der giver en synlig gul-brunfarvning. Den fortynding af de nævnte salte, der giver en farve der er identisk med den forelagte vandprøve angiver således farvetallet. Farven kan måles med et udstyr som vist nedenfor.

 

Lovibond AF 325

 

ASTM D 1045   Platinum-Cobalt/Hazen/APHA Colour Scale

Udstyr der anvendes til måling af farve

Lovibond® AF 329 

Hvis farvetallet er højt i drikkevand indikerer dette at vandprøven indeholder organiske stoffer (humus) eller evt. jern eller mangan. Hvis der er tale om humusstoffer, vil man samtidigt konstatere en forhøjet permanganattal.

Humusstoffer kan medføre at vandet  får en jordagtig smag. I kvalitetskravene til drikkevand skal vandet der forlader vandværket have en værdi, der ikke overskrider 5 mg Pt/l - målt hos forbrugeren tillades værdier op til 15 mg/l. Årsagen hertil skal søges i, at vandledningsnettet kan give anledning til bl.a. jernforurening, der kan medfører farvning.

 

 Turbiditet

Denne størrelse betegner en optisk værdi, der kan henføres til uklarhed. Turbiditet har således ikke noget med farven at gøre, men skyldes små partikler (kolloider) i vandet, der medfører, at lyset spredes. Vandets uklarhed kan angives i to typer enheder (NTU) nephelometric turbidity units eller (FTU) Formazin turbidity units. I den danske Bekendtgørelse er Turbiditeten relateret til (FTU enheder). Metoden er oprindelig udviklet til måling af uklarhed i produkter fra bryggeribranchen og har senere fundet anvendelse til vurdering af uklarhed i drikkevand. Kalibrering foregår ved måling på en Formazinstandard, der er fremstillet ved frembringelse af en uklarhed af i vand ved tilsætning af et polymermateriale.


Metoderne bygger på, at lys enten sendes gennem væsken og intensiteten af den transmitterede stråle måles med detektoren i A, eller alternativ måles intensiteten af lysspredningen i en vinkel på 90o i forhold til den transmitterede stråle med detektoren B. Undertiden udtrykkes turbiditeten også ved angivelse af forholdet mellem den transmitterede stråling (A) og den spredte stråling (B).

I kvalitetskravene til drikkevand er den højeste tilladte værdi angivet til 0,5 FTU og den vejledende værdi er angivet til  0,3 FTU.

Høje FTU værdier kan skyldes, at vandet indeholder jern eller mangan, der ikke er blevet fjernet tilstrækkeligt i vandværkets sandfilter.

 

 Kommercielt apparat til måling af turbiditet.

 

 

 

 

  

 

pH

Til karakterisering af syrer og baser anvendes pH. Som tidligere nævnt er pH=7 der betegnes neutralt, medens pH=0 angiver det meget sure område og pH=14 det meget alkaliske område.

Drikkevand er tæt beliggende ved pH=7.   

pH- værdien i forskellige produkter 

pH værdien angiver størrelsen af brintionkoncentrationen  H3O+ - eller [H3O+] i en vandig opløsning og udtrykkes som den negative logaritme tilbrintionkoncentrationen.

pH = - log [H3O+]

pH skalaen er jævnfør ovenstående definition logaritmisk, d.v.s., at hver gang pH ændres en enhed f.eks fra 5 til 4 bliver væsken 10 gange mere surt. Hvis en sur opløsning med pH=2 ønskes neutraliseret skal pH ændres 5 enheder. En opløsning med pH = 2 er 10.000 gange mere surt end en opløsning med pH 6.

 pH har flere synonyme benævnelser – Man bruger også benævnelsen reaktionstallet.

 I kvalitetskravene til drikkevand er pH angivet til at skulle være beliggende i området 7 – 8,5

 

Nitrat

Nitrat stammer især fra husdyrgødning, som landmanden spreder ud på marken. Nitrat opløses let i vandet, som fører det ud i vandløbene og ned i grundvandet. Går vejen gennem et lerlag, er nitraten for det meste væk længe inden, den når grundvandet. Men nitraten slipper ofte let igennem de sand- og gruslag, der dækker store dele af Jylland. I grundvandet her og de steder, hvor kalken ligger tæt ved jordoverfladen, kan der være så meget nitrat, at grundvandet ikke kan bruges til drikkevand.
I visse dele af jylland er grundvandet særligt truet af nitrat
I visse dele af Jylland - (de mørke felter) er grundvandet særligt truet af nitrat
I drikkevand er den vejledende grænseværdi for nitrat 25 mg pr. liter, og den højest tilladte 50 mg pr. liter. Dybe grundvandsmagasiner har for det meste under 15 mg nitrat pr. liter, men noget af det midt- og nordjyske grundvand indeholder mere end 50 mg pr. liter.
Nitrat er nødvendig gødning for afgrøderne. Det er kun den del, som afgrøderne ikke kan bruge, der skyller væk med vandet. Derfor er der i Danmark ligesom i resten af EU lavet skrappe regler for, hvordan man skal gøde markerne. Det er ikke alene for at beskytte drikkevandet, men også fjordene og havet.

Husdyrgødning, hvoraf det meste er gylle, må kun køres ud på markerne, når afgrøderne kan tage gødningen. Den må kun komme ud i afgrødernes vækstsæson. Derfor skal landmændene have store gyllebeholdere, der kan rumme mindst 9 måneders produktion. Der er også grænser for, hvor meget gylle, der må komme ud på markerne. Den mængde husdyr, en landmand må have, skal passe til de marker, der skal have gødningen.