Om vandværket

Åbent hus
Ved indvielse af nyt filterhus i 2017 blev der afholdt Åbent Hus på vandværket.

Enhver grundejer med vand leveret fra Esrum Vandværk er samtidig
medejer og medlem af foreningen fra 1908 med samme navn.

Vi er dermed en 116 år gammel forbruger-ejet forening, hvis primære fokus
for tiden er med lov i hånd at sikre værkets århundredgamle grundvand.
Sådan, at vore boringer fortsat kan levere værkets medejere det fineste,
rene drikkevand til alles bedste.

Årsrapport for 2023 opgør tilknyttede til 300 forbrugere/lejligheder,
og udpumpning ialt til 29.698 m3.

Esrum Vandværk deltager i det fælles kontaktudvalg for vandværker i Gribskov, vi er forbundet til nødforsyningsledning fra Gilleleje Vandværk og samarbejder om regnskab med vandværkskontoret i Hillerød.

Værket drives i det daglige af en bestyrelse, som en gang om året indkalder til generalforsamling, normalt i marts måned. Hold øje med og find gen.fors.dato på hjemmesiden eller Ugeposten, eller bedre endnu: skriv til kontor@esrumvand.dk at du gerne vil have besked i din Indbakke, når datoen for generalforsamling bliver offentliggjort.

Vi hører meget gerne fra medlemmer, der lige som os interesserer sig for at sikre rent vand til Esrum og omegn :)


Esrums vand kommer fra to boringer på vandværksgrunden.
En boring tapper vand fra det såkaldte Alnarpssand 66,5 meter under terræn,
en anden henter vandet fra smeltevandssandet 54 meter under terræn.
Både grundvandet i Alnarpssandet og smeltevandssandet strømmer i nordøstlig retning.

Nye pumper 2022
Tre centrifugalpumper fra 2022 sørger for vandforsyningen i Esrum


Forrige side: Regulativ 2014
Næste side: Referater